Nyheder

PÅSKEFROKOST 2019

Påskesøndag d. 21/4-19 inviterer vi varmestuegæster og beboere til påskefrokost på Stubben. Vi tilbyder et dejligt lille arrangement der begynder kl. 12 med lækker mad, kaffe og lidt sødt og ikke at forglemme det helt utroligt populære PÅSKEBINGO spil. Så meld jer til nogle dejlige timer med god mad, hygge og fællesskab på en ellers så stille påskesøndag.

Tilmelding nødvendigt. Se opslag på opslagstavlen i varmestuen

Stubben er lukket på følgende Helligdage i 2019

d. 18/4 – Skærtorsdag

d. 19/4 – Langfredag

d. 22/4 – 2. påskedag

d. 17/5 – St. Bededag

d. 30/5 – Kr. Himmelfartsdag

d. 10/6 – 2. Pinsedag

d. 24/12 – Juleaften (kun for tilmeldte deltagere til juleaftensarrangement)

d. 25/12 – Juledag

d. 26/12 – 2. juledag ( kun åben for tilmeldte deltagere til julefrokosten)

31/12 – Nytårsaftensdag

Årsberetning 2018
Endnu et år er gået godt i Kirkens Korshærs tjeneste i Helsingør.
Økonomi og udfordringer
2018 har været et aktivt og udfordrende år, der startede med en del udfordringer omkring vores økonomi. Besparelser og usikkerhed om personalenormeringen, der betød, at vi måtte sige farvel til Kasper i køkkenet samtidig med, at vi spekulerede på, om vi fik vores bevilling fra Helsingør Kommune. Og som så mange gange før, fik det også denne gang en lykkelig udgang.
Vi fik vores bevilling og en ekstra på kr. 200.000. Samarbejdsmødet i Helsingør Kommune med hjælp af vores næstformand i Rådet Birger Christensen endte ud med godt resultat. Også et godt møde med borgmester Benedicte Kiær mundede ud med fint resultat.
Samarbejdsaftalen mellem Kirkens Korshær og Helsingør Kommune er på plads for perioden 16.8.18 – 16.8.2020, hvilket betyder, at vi hvert år i april retter henvendelse til Center for Særlig Social Indsats om fortsat driftstilskud på kr. 300.000, ”idet tilskuddet principielt gives for et år ad gangen”.
Personalenormeringen er herefter konsolideret med 2 personaler i køkkenet, hvilket betyder at Kasper kunne genansættes pr. 1.2.2018. Som det fremgår af fig.3 er 2 væsentlige områder inden for køkkenregionen steget. En stigning på 98 % for madpakkernes vedkommende ses i lyset af at få af vores borgere gennem forholdsmæssig lang tid har efterspurgt en madpakke. I de tilfælde har det mange gange handlet om de pågældendes manglende økonomi og derfor bestilte en madpakke. En madpakke er altid rar at have, når man bliver sulten.
I januar 2018 havde vi besøg af den nye socialudvalgsformand Marlene Harpsøe, sådan at hun kunne få mulighed for at se vores dejlige botilbud og varmestue. Et besøg vi synes gik godt og, som vi sætter pris på. Det er altid vigtigt med et godt samarbejde og en tro på, at vi kan noget sammen trods forskelligheden mellem kommunalt og frivilligt arbejde.
Huset Stubben og dets mangfoldighed
Husets beboere og personaler har gennem året været mere end aktive med mangt og meget. Den 8. marts, på Kvindernes Internationale Kampdag, åbnede vi huset for frivillige og gæster efter en større renovering. En hyggelig eftermiddag, hvor der var mulighed for at se, hvordan maling og oprydning kan påvirke positivt.
”Hvor er her pænt og hyggeligt”, er manges kommentar, når de entrerer vores varmestue. Og ganske rigtigt. Her er pænt, hyggeligt og dejligt at være som beboer, varmestuegæst, frivillig eller medarbejder. Og pænere blev det efter, at vi fik malet vores bo-enhed og fællesenheder. Lyset i de forskellige enheder er også blevet forbedret. Især tænd / sluk effekten har betydning. Klinker, der manglede i kælderrummet, er lagt. I det hele taget er der shinet op og gjort pænt og indbydende i det meste af huset.
Vi ser effekten af det som positivt for vores beboere og gæster, som i den grad sætter pris på det og efterlever vores fælles regler for god orden og ro. Bo-enheden, med alle de forskellige beboere og deres måder at holde hus på, har fået et velfortjent løft. Tak til Johannes Fogh Fonden for økonomisk støtte til netop dette formål.
Tak til det gode naboskab for altid positive respons og dejlige kommentarer og blomster til vores kummer udenfor i haven.
Desværre må vi også konstatere, at der indimellem sker uheldige episoder, når hjemløse borgere på deres vej benytter vores shelter i haven. Det betyder, at vi må lukke for en tid eller bede de eller den enkelte om at forlade haven og huset. Men heldigvis finder vi tilbage til den gode gænge igen og haven fungerer med alle de dejlige krydderurter og søde nabokatte.
Aktivitet og indsats i retning af et arbejdsmarked også i Kirkens Korshær
”Aktivitet på herberg åbner døre til fremtiden” sådan lyder vores PUF ansøgning for 2018 / 2019. Med baggrund i de gode resultater fra projektet ”Aktivitetstilbud til funktionelt hjemløse med henblik på at tilnærme sig arbejdsmarkedet” (PUF 2017/2018) må vi erkende, at der er brug for yderligere indsats, hvis gruppen af brugere skal opnå effekt af vores indsats.
Formålet er derfor, at målgruppen i højere grad bliver i stand til at opnå yderligere kompetencer, der gør dem i stand til på sigt at være i daglig aktivitet. Og at aktivitet giver selvværd og ressourcer til igen at tænke i forandring eller at nærme sig et arbejdsmarked eller i sidste ende at blive afklaret til førtidspension.
Det handler primært om de mange daglige gæster og beboere i herberg og varmestue med mangeartede udfordringer som misbrug, psykisk sygdom og/eller ensomhed. Alle har de gennem adskillige år været ”kørt ud på et sidespor”. De er blevet glemt af eller gemt i det offentlige system og har gennem alle årene modtaget en eller anden form for varig forsørgelse som kontanthjælp.
Opfølgning eller handleplaner i det kommunale system har været en mangelvare. De pågældende har i alle årene ”vænnet” sig til at være på offentlig forsørgelse, hvilket har givet et syn på tilværelsen, på Systemet og i værste grad dem selv, som individer ingen vil have noget at gøre med. Og som sådan handler de og har derfor svært ved at overskue bare de almindelige daglige gøremål som at stå op. Gå i bad eller at skifte tøj. Rydde op og gøre rent i boligen. I det store og hele lever de et afsondret liv med hver deres problemstillinger, som i de fleste tilfælde har samme fortegn. Ensomhed og afsondret livsførelse, der igen betyder manglende selvværd og tab af muligheder for at komme på arbejdsmarkedet eller i anden form for aktivitet.

Vi har gennem synligt og venligt initiativ og personlig deltagelse været motiverende for opgaverne, der er blevet stillet og inviteret ind til ”afprøvning” af samme. Tillidsfulde og omsorgsfulde samtaler, nærvær og opmærksomhed på sårbarhed samt humor og fællesskab har været emner i arbejdet for motivation.
Vi har opfordret til at bruge andre brugeres eksempel som gode eksempler på, at det ”umulige er muligt”, hvis vi arbejder sammen om at løse opgaven i respekt for det enkelte menneske.

Vi gør dette en smule anderledes, fordi vi gennem nogle år har konstatere, at målgruppen for vores tilbud har ændret sig. Ikke at det ikke handler om mennesker med misbrug eller psykiske udfordringer. Nej – de udfordringer har de stadig. Men vi ser, at de, som mange andre mennesker, giver udtryk for, at en vedholdende indsats for at ansvarliggøre dem i retning af aktivitet, kan føre noget godt med sig. Og hvem ønsker ikke en god fremtid.
I mange år har vi måske vænnet os til at leve efter devisen, at vi var et værested med omsorg som primær opgave. Men vi må måske også erkende, at omsorg og nærvær også kan være at stille krav og tilbyde aktivitet. At de to tilbud ikke er kontraindicerende – men meget godt hænger sammen i forhold til udvikling af det enkelte menneske. At vi med vores omsorg forstår at gå sindigt og værdigt til værks, så det enkelte menneske kan følge med og se sig selv som aktør i det.
Vi synes det er lykkedes og tolker dermed også vores § 32 aftale med Helsingør Kommunes Jobcenter som et skulderklap i retning af, at vi er gode til at arbejde med den indsats.
 Og dog synes vi, at det kan knibe med at få tildelt borgere ind i projektet. Ikke at vi og Helsingør Kommune ikke vil – men nok mere, at de personer, der ”ligger i bunken” og skal aktiveres – har særligt store udfordringer i bare at komme ud hjemmefra. En sidste gruppe er kvinder, som ikke har været på arbejdsmarkedet i mange år, og som derfor ikke ser sig selv som en del af arbejdslivet. En større opgave for os og de frivillige, da det kræver stor forståelse og tålmodighed.
Etablering af 6 nye ”skæve boliger” i Hornbæk, synes at have haft en god effekt på hjemløseområdet.
I den koldeste tid i 2018 tilbød vi 2 hjemløse helsingørborgere tilbud om overnatning / natvarmestue i vores hus. Begge var de uheldige og fik ikke plads i det daværende nattilbud. De var begge daglige gæster i varmestuen og godt kendt i huset. Og da vinteren var temmelig streng, tilbød vi midlertidigt ophold som en løsning og med godt resultat. Begge borgere er ikke hjemløse mere. Den ene i egen bolig – den anden beboer hos os. M
Og som det fremgår af vores daglige tælling (fig. 4 i statistikken) har ikke mindre end 68 borgere gennem året henvendt sig om plads på herberget. Kun 5 er flyttet ind på en ledig plads. Og alligevel skønner vi ikke, jfr. vores daglige kontakt til de mange borgere i varmestuen, at det primært er fra Helsingør Kommune henvendelserne kommer. En tælling viser nemlig, at kun 21 borgere er fra Helsingør, den resterende del af ansøgerne kommer fra andre kommuner eller ophold. Nogle med så store problemstillinger at de ikke skønnes rummelige i vores hus. Og da vi primært tager imod borgere fra Helsingør Kommune, vil vi mange gange henvise til andre muligheder.
Det gør vi også af den simple grund, at vi gennem årene har erfaret, at borgere med ophold hos os fra andre kommuner, ikke kommer med i en eventuel § 25 bolig. Og da det i forvejen er meget trangt med mulighederne for at komme i betragtning til netop en 25 % bolig, ja, så giver det helt sig selv. Vi oplever nemlig at rigtig mange af vores beboere bor alt for længe hos os. Så længe at de kompetencer, de gennem årene måtte opnå som gode, gradvis forringes og, at de falder tilbage til misbrug og dårlig adfærd hvis og når, de bor her for længe.
De gæve frivillige i Kirkens Korshær
Som de andre år skal de frivillige endnu engang have en stor tak for en fantastisk indsats. I Helsingør må vi godt have lov til at bryste os af, at det er de frivillige, der er råstoffet og dem, der gør det muligt, at vi kommer helskindet gennem året. Økonomisk når de dag efter dag tager en tørn i butikken eller i varmestuen, der bringer pengene til Stubben. Det er ikke altid lige nemt at få dagens vagter til at passe. Men ser dog hvor flittige de frivillige er til at få det til at hænge sammen.
Vi ved at mange har været med gennem rigtig mange år og lægger stor energi i fortsat at være med. En enkel har været med siden 1984 en anden siden 1987. En præstation i sig selv at have det overskud, det også kræver at stå i butikken og tage mod kunder, der ikke nødvendigvis altid synes, at prisen matcher det, kunden tænkte. Mange udsagn og holdninger må de stå mål for. Og naturligvis kommer en enkel eller to frivillig også til at sige eller handle uhensigtsmæssigt over for en kunde eller to. Men dog aldrig anderledes end at vi ved en samtale eller forklaring klarer skærene.
Sådan bruger vi mange af vores personalemøder til gang på gang at afklare forskelligheder og regler for god personalepolitik og -miljø. Ikke altid lige populært at den frivillige nu også som frivillig skal forholde sig til skemaer eller problemstillinger, der har med arbejdsmiljø at gøre. ”Nu var jeg lige sluppet for alt det”! Og så alligevel tager de frivillige det med ophøjet ro og fylder dagene ud, som var det deres egen forretning og sådan, at overskuddet til Stubben bliver så stort som muligt.
Men igen kan det knibe mere end godt er med at få frivillige til at tage en tørn som chauffør / chaufførmedhjælper eller som ekspedienter i butikken. Hvorimod frivillige til varmestuen Stubben ikke har den samme udfordring. Tværtimod.
Fra Hovedkontoret bydes ind med forskellige opgaver som nyt bogholderisystem og IT. Arbejdsmiljøorganisationsændringer og senest strukturændringer. Strukturændringer der betyder, at Helsingørarbejdet bliver en del af region Øst med tilknyttet regionsleder. Genbruget centraliseres under en genbrugsleder. Alt sammen for at synlighed og sammenhængskraft i organisationen skal bedres og økonomien ligeså.
Kirkens Korshær er en over 100 år gammel organisation med småjusteringer henad vejen. Og måske strukturændringen er tænkt som det, der kan være med til at organisationen lever videre i mange år endnu. Mit håb for Korshæren er, som sidste års melding, at vi naturligvis skal følge med udviklingen og håbe på det bedste for alle de gøremål, vi måtte have. Men også huske på, at ikke alt stort nødvendigvis er beviset for, at tingene bliver bedre. Personligt har jeg gennem mit lange virke som medarbejder og leder gennemgået mange strukturændringer. Kan ikke påstå alle har været lige lykkelige og givet bedre resultater.
Må vores nærvær, varme og omsorg i det sociale arbejde få lige så stor betydning fremover som det hidindtil har haft. Trods omstruktureringer og manglende økonomi her og i Hovedkontoret.
At vi gennem samarbejde og fællesskab forbliver en troværdig og gennemskuelig organisation, vi kan være stolte af.

Landsindsamling, foredrag, konfirmander og skoleelever
Alle emner der fylder meget i vores organisation og som på flere måder giver godt omdømme og økonomi på andre planer. Foredrag og arbejdet med konfirmander og skoleelever har en stor plads i mit hjerte. At komme i kirken eller møde dem her sammen med Eva giver særlig energi.
Eva kan, som det levende eksempel, på sin helt specielle måde formå at trænge ind til de mange dejlige unge mennesker med budskabet om, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor har krav på respekt og anerkendelse.
Vi oplever skoleelever og konfirmander, med og uden kendskab til hjemløshed eller genbrug, være interesserede og stille spørgsmål og stå for indsamlinger eller tage del i vores landsindsamling. Det er fantastisk. Men også forunderligt hvor lidt kendskab nogle unge mennesker har til vores organisation og det arbejde, vi udfører. Måske fordi børn i dag i højere grad end tidligere lever beskyttet og dog alligevel bibringes en større social forståelse gennem skolearbejdet.
Og for hver gang jeg møder mennesker, der på alle måder viser interesse for vores arbejde, ja, så fyldes jeg af taknemmelighed over at leve i en del af verden, hvor fattigdom også findes, men hvor vi forsøger at tage mennesker og deres problemstillinger alvorligt. Hvor vi med vores indsigt og
energi skal fortsætte det arbejde også selvom, det kan være svært at finde fodfæste for vores anstrengelser.
Ønsker for 2019
At 2019 bliver et arbejdsomt år, med opgaverne som ovenfor, er der ingen tvivl om. Derudover forventer vi i huset, at der måske kan blive et nogenlunde flow med boligmuligheder for de beboere, som har været her ganske mange år.
At husets stueplan kunne trænge til lidt maling. Men økonomien rækker ikke helt til netop dette.
At vi får et godt Stubbemarked lørdag den 1. juni med de nye samarbejdspartnere fra Mørdrup Kirke og Johnny Reimar med det gode humør og penge i lommen 😊.
At vi kan få flere lokale borgere til at synes om det at være frivillig. Vi mangler frivillige og bedre effekter i vores genbrug. Salget stagnerer. Ikke godt – da salget er en af grundpillerne for Stubbens eksistens.
At vi kan være med til at sætte gang i Frikort til Socialt Udsatte som et supplement til den sparsomme kontanthjælp. Vil i hvert fald gøre vores til, at det bliver et tema i Udsatterådet, hvor vi er repræsenteret.
Og endelig at vi også fremover må have det gode og berigende samarbejde os alle imellem på trods af mange udfordringer.

Gennem de seneste år, har der været manglende tilslutning til aftenvarmestuen, så efter mange drøftelser og overvejelser lukker vi aftenvarmestuen ned, og istedet tilbyder vi  fremover Ad Hoc arrangementer, som brunch eller bioaftener og andre brugerønskede aktiviteter.