Stubben -

Stubben er et attraktivt uddannelsessted for mange studerende.  Vi tilbyder praktikophold til social -og sundhedsassistentstuderende, pædagogstuderende, socialrådgiverstuderende, STU forløb: Vi giver også de studerende mulighed for at komme ud, blandt vores samarbejdspartnere og  i relevante et-dags praktikker i Kirkens Korshærs tilbud i storkøbenhavn. I begrænset omfang modtager vi erhvervspraktikanter fra folkeskolerne.

Stubben startede i Helsingør som et herberg og varmestue i 1986. I en del år var Stubben udelukkende et herberg for hjemløse mænd med alkoholproblemer. Siden 2001 har Stubben gennemgået en strukturændring, og vi har ændret status til at være et bo og aktivitetstilbud.

Vores målgruppe er socialt udsatte og hjemløse mennesker, der har forskellige svære sociale og til tider psykiske problemstillinger samt et alkohol og stofmisbrug. Ét af vores mål er, at yde omsorg til mennesker, der har svært ved at passe ind i offentlige systemer.